DEN UNGE WERTHERS LIDELSER

Aalborg Teater lægger hus til den unge Werthers lidelser, når jeg i efteråret 2019 iscenesætter den tyske klassisker.

Da den unge rodløse Werther møder kvinden Lotte, bliver han ramt af en overvældende forelskelse og mening med tilværelsen: den eneste ene. Desværre er Lotte allerede forelsket i en anden, og Werthers følelsesliv udvikler sig til et spejlkabinet, der fordobles og forvrænges indtil han drives til vanvid.

Forestillingen sætter den klassiske tekst i en moderne performativ kontekst, og maler med Goethes sprog på publikum, så hele teaterrummet bliver en forlængelse af Werthers sværmeriske sind.

Iscenesættelse og bearbejdelse Jennifer Vedsted Christiansen
Scenograf Frederikke Dalum
Lysdesigner Mia J. Willett
Lyddesigner Kristian Berg
Skuespillere Gustav Giese, Maria Henriksen og Martin Ringsmose
Sang Danser mig til døde af Gustav Dyekjær Giese og Emma Sehested Høeg (med tekst af Goethe)

Genopsættes forår 2020
klik her for billetter