“Forestillingen er et smukt og skræmmende generationsopgør. Et portræt af en generation, som ikke levnes nogen lys fremtid. Kun den, de selv må tilkæmpe sig.”
Vi er tilkoblet en verden af uendelige muligheder for at blive optimeret. Vi tager piller mod angst, vi tager piller for at få lyst, vi drikker cola uden sukker, vi har sex uden partnere. Vi lever et pseudoliv for at undgå ulykken. Men er et sorgløst liv nødvendigvis et godt liv?
Vi har muligheden for at være lige præcis dem, vi gerne vil være, og alligevel er det, som om vi går og venter på noget. På at have gennemført et spil måske? Det er som om, vi er blevet afhængige af omverdenens blik og lever i en konstant higen efter anerkendelse, hvor vores position i samfundet altid er på spil.
Der er både et håb om at blive opdaget og en frygt for at falde igennem.
I et performativt værk oplever publikum mennesket kæmpe for at vinde livets til tider uigennemskuelige spil, og vi undersøger om mennesket i dag virkelig er good for nothing…?
FOTO: Jakob Carlsen
KUNSTNERISK HOLD
IDE OG ISCENESÆTTELSE Jennifer Vedsted Christiansen
SCENOGRAFI OG KOSTUMEDESIGN Simone Bartholin
LYDDESIGN Nanna-Karina Schleimann
LYSDESIGN Frederik Dahl Hougs
PRODUKTIONSLEDER OG SCENEMESTER Sigurd Damgaard Hansen
FORESTILLINGSLEDER Susse Riber (ekstern)
REKVISITØR, MASKER OG KOSTUME SPECIALS Tobias Johannessen
SKUESPIL Alexander Mayah Larsen, Emma Sehested Høeg, Karla Rosendahl Rasmussen, Laura Skjoldborg og Besir Zeciri
TEKST Alexander Mayah Larsen, Emma Sehested Høeg, Karla Rosendahl Rasmussen, Laura Skjoldborg, Besir Zeciri og Jennifer Vedsted Christiansen
KOMPONIST Nanna-Karina Schleimann, Emma Sehested Høeg og Karla Rosendahl Rasmussen
AFGANGSFORESTILLING DDSKS
December 2018