En tohoved drage, et magisk dyr, en krop der ikke kan stoppes, den udvider sig selv, den bevæger sig uden mig, den presser sig ud og presser mig, og når jeg deler mig i to har jeg både fået noget mere og mistet noget af mig selv. Jeg sidder med mig selv i armene.
“Vi flyver højere og højere op, væk fra landjordens overflade, ud i det sfæriske, og det er som om, at jo længere væk vi flyver, jo højere op vi kommer, des dybere bliver havet”
Den siamesiske krop som billede på fællesskab, ægteskab, svangerskab og selskab. En beskuer bliver forelsket i et siamesisk tvillingepar og udfordrer fællesskabet med sin lyst til at være en del af det. I et opgør både forenes og forandres alle tre.
For de fleste kvinder er der en periode – måske flere – hvor vi mister retten til vores egen krop. Hvor kroppen overtages af en anden, som har mere ret til den krop end vi har. Det interesserer mig både som et etisk dilemma og som filosofisk anliggende at mødre deler sig i to og i en længere periode er ét væsen med to hjerter: hvordan påvirker den udvidelse og tvedeling af jeg’et vores selvopfattelse?
I samarbejde med dramatiker Nanna Tychsen.