Niels Holck – hvem er det? Sådan tænkte jeg første jeg hørte navnet. Og da jeg hørte hans historie tænkte jeg, at den må der være flere, der skal høre. Det viser sig at Niels Holck er Danmarks mest eftersøgte terrorist. Arbejdet med hans historie, blev til et iscenesat foredrag med skuespiller og jurist Mie Larsen, der har speciale i diplomatiske garantier – herunder Niels Holck-sagen. Genren til trods blev resultatet en rørende, medrivende historie om den lille mand mod kommunismen, mod pressen og mod det danske retssystem, og om at sætte sit eget og andres liv på spil i den gode sags tjeneste.
Men hvor alvorligt skal man tage sit personlige ansvar for verden?
iscenesættelse Jennifer Vedsted Christiansen
manuskript Benjamin Dujardin
medvirkende Mie Larsen
opførelser Christianshavns beboerhus september 2014