Kunstnerisk direktør på Nørrebro Teater

Jeg er meget glad for at fortælle, at jeg 1. maj sammen med Janne Villadsen får lov at videreføre den lange historie på Nørrebro Teater, når vi tiltræder som hhv. direktør og kunstnerisk direktør. Rundet af arkitekt Vilhelms Lauritsens særlige hånd og med byens bedste placering er det et hus med nogle helt særlige muligheder for at rumme kunsten, samtalen og teateret. Det glæder vi os til at udvikle sammen med vores nye eminente kollegaer. Tusind tak til Mette Wolf for at overlevere et hus i god behold!

Det betyder, at jeg får mulighed for at arbejde meget mere og på helt nye måder med det teater jeg elsker! Glæder mig så meget til at lære, fejle og fejre.
Vi ses på Nørrebro fra maj ❤